Forside | Nyheder | Nyhedsbrev | Teamet | Galleri | Resultater | Kalender | Links | Downloads | FAQ
 
 

  Tilbage til oversigt

21-12-2007 - [Vitesse] ADAC VW Polo Cup-kalender 2008...

Den netop offentliggjorte 2008-kalender for ADAC Volkswagen Polo Cup indeholder et par solide ændringer i forhold til tidligere år.

ADAC Volkswagen Polo Cup har gennem alle årene fungeret som support-klasse til Deutsche Tourenwagen Meistershaft [DTM] og har som følge deraf, naturligvis været afviklet på de samme baner og i de samme week ender som DTM.

Men, DTM er blevet mere og mere europæisk og antallet af løbs-week ender på ikke-tyske baner er øget gennem årene så der i 2008 skal køres i alt 11 afdelinger - hvoraf de fem afvikles på baner udenfor Tyskland.

I Polo Cup har man fastholdt 10 afdelinger fordelt på 8 løbs-wek end'er der blev afviklet på seks tyske og to 'ikke-tyske' baner - i 2007 på Catalunya (Esp) og Zandvoort (NL) - men for den kommende sæson har man ændret på konceptet..:

ADAC VW Polo Cup skal fortsat afvikles med 10 afdelinger over 8 løbs-week ender men som noget helt nyt følger klassen ikke med DTM til Catalunya i week enden 20. - 21. september, men skal i stedet køre på Sachsenring sammen med ADAC GT Masters i samme week end.

Klassen kommer dermed kun til at køre på en enkelt 'ikke tysk' bane i 2008 - nemlig den mest klassiske af alle klassiske, engelske baner, Brands Hatch...

Dermed kommer den samlede 2008-kalender til at forme sig sådan..:

25. - 26. marts:
Oschersleben - Pre-season test

12. - 13. april:
Hockenheim - Åbningsløb

19. - 20. april:
Oschersleben - Dobbelt afdeling

17. - 18. maj:
EuroSpeedway Lausitz - Dobbelt afdeling

28. - 29. juni:
Norisring

26. - 27. juli:
Nürburgring

30. - 31. august:
Brands Hatch c",)

20. - 21. september:
Sachsenring - ADAC GT Masters

25. - 26. oktober:
Hockenheim - Finale

Alle kørerne fra ADAC Volkswagen Polo Cup skyder dog sæsonen igang allerede den 7. marts, hvor arrangørerne afholder en tre-dages 'Fitness Camp' i Berchtesgaden i Syd-tyskland ved grænsen til Østrig.
Tre dage med løb, cykling og masser af fysisk træning under kyndig ledelse af erfarne fysioterapeuter og fitness-trænere skal sikre, at alle kørere er fit når sæsonen starter på Hockenheim..!

- KRJ


Kennie Frydkjær Jensen - DEC kører

Navn: Kennie Frydkjær Jensen Født: 15. juli...
  Læs mere










 
 
Copyright © 2003 - Vitesse Racing - Jernbanegade 6, 2 - 3480 Fredensborg - +45 20 96 55 82