Tilbage til oversigt
01-07-2008 - [Vitesse] Årets hidtil bedste løb...
For Kennie Frydkjær Jensen krævede det første besøg på bybanen Norisring i Nürnberg en del tilvænning - men da den først var kommet ind i kroppen, kørte han sæsonens hidtil bedste løb. Under lørdagens frie træning havde Kennie svært ved at finde rytmen og var kun nr. 23 ud af det 26 mand (og én pige!) store felt - godt 1½ sekund langsommere end hurtigste mand. Og, på en bane der kun er 2,3 km. lang, er 1½ sekund 'en evighed' inden for denne sport..!
En gennemgang af Kennie’s løbs-data viste da også, at han skulle køre langt mere aggressivt, hvis han ville længere frem... Op til eftermiddagens kvalifikation fik Kennie en kort 'pep-talk' af sin manager- og det hjalp..!!! Efter få omgange havde Kennie hevet mere end et sekund af tiden, og han satte 14-hurtigste tid af alle - årets bedste kvalifikation var i hus..! Modsat hvad alle havde frygtet, skete der kun ganske få på- og afkørsler under selve løbet, der blev afviklet søndag morgen. Kennie havde lidt tæt kontakt med et par konkurrenter i første sving men vandt et par pladser og kunne efter 22 omgange forholdsvis udramatisk køre en flot og tilfredsstillende 11-plads hjem. Placeringen betød et hop på tre pladser i det samlede mesterskab, hvor Kennie nu er på en 13'ende plads.
Du kan læse flere detaljer i vores seneste nyhedsbrev ved at klikke HER
- KRJ
Foto: Natascha Theisen
| |
 |
Kurt Rene Jensen - Manager
Navn:
Kurt Rene Jensen
Født:
28. februar... Læs mere
|
|
|